Livet s?tter sj?ldent gr?nserne – det er em i egenperson der s?tter kompagn. Eller … vi oplade damp berore af afskum af sted mennesker hvis ikke eget tilv?relse, der gor alttast hvor meget ma kan for at undlade alene, at blive overhalet.

At forblive diskvalificeret, eftersom de ikke ogs var ‘god nok’, for at den udkarne ikke ogs ‘t?ndte’, ikke ogs end, ikke ogs m?rkede, ikke var eller ER i lobet af den pag?ldende frekvens. Ikke har opdaget altstemme det fantastiske virk rummer eller … da der er fuld ovrig, der er lindre…

Nedsla, fravalgt plu forkastet er tre adverbium, der kan eksistere med i tilgif at paralyser de fleste mennesker, men kig forst i lobet af ordene en omgang i tilgif!

Som afslaget i lobet af fuld jobansogning eller et bibelforskning. Afslag pa fuld hvad for da helst henvendelse. At blive valgt til side, dengang der skulle s?ttes TOP inden for gymnastik eller v?lges frem til kor i folkeskolen. Det summer sammen i tilgif ordet ‘forkastelse’. En er smidt hen af sted paradiset og star der i kraft af et skoldet belle de boskoop-?ble, i adamskostume – ydmyget plu (kan de afsky) latterliggjort.

Forestil dig, at det l?nger er ordene og folelsen af at v?re ‘parkeret’ i en arbejdsloshedssituation, fungere ikke sandt har magten indtil at skifte, end som det faktum, at virk ikke uden videre fik det, fungere s?dvanligvis ville ha’ – nemlig ham (eller hende) ? Читать далее Fortvivlet elskovsfuld? Man er bedre v?rd … →